Lige i skabet

Print Klik her for at sende siden til en ven

At de små vidunderkugler - Leca® letklinker - kan anvendes til mange forskellige formål er en kendsgerning.  Nu har elforsyningsselskaberne fået øje på kuglerne. Læs her hvorfor!

Der er flere elselskaber - bl.a. Ringsted Forsyning A/S - som bruger Leca® letklinker i bunden af styreskabe. Skabene er typisk placeret i skel rundt om i byerne og forsyner privatboliger og erhverv med strøm.
I øjeblikket kører der forsøg med brug af Leca® letklinker i bunden af transformerstationer - dvs. elforsyningsenheder, som er placeret ude i landdistrikterne og byerne over hele landet.


En stor rolle i vores hverdag

Leca® letklinker består af plastisk ler fra den danske undergrund, der brændes ved 1100 grader.

De danske elselskaber spiller en stor rolle i vores hverdag, fordi de effektivt forsyner os med livsvigtig strøm, så vi har adgang til lys, varme og internet i både privatboliger og i erhvervsejendomme. Strømmen udgår både fra kabelskabe og transformerstationer, som derfor er vigtige installationer.
For at forsyningsselskaberne kan levere strøm uden problemer, er det derfor nødvendigt, at de mange kabelskabe og transformerstationer med jævne mellemrum efterses af en af elselskabernes forsyningsmedarbejdere - oftest i form af en elmontør.

Snegle, mus og rotter kan give kortslutninger

Her ses et styreskab med Leca® letklinker i bunden.
Her ses et styreskab med Leca® letklinker i bunden.
Leca® letklinker er klar til at blive hældt i bunden af en transformerstation.

Når en elmontør tilser skabene og stationerne støvsuges og rengøres de for at forhindre kortslutninger og minimere skader på kabler m.m.
Skader og kortslutninger opstår fra fx fugt, græs og snegle eller fra mus og rotter, som bor i skabene eller stationerne.
For at højne driftsikkerheden har Ringsted Forsyning A/S imidlertid fundet en nem løsning. I flere år har de nemlig anvendt Leca® letklinker i bunden af deres styreskabe.

Nu har også forsyningsselskabet ELRO Amba i Randers valgt at afprøve Leca® letklinkers i bunden af deres transformerstationer som effektivt bunddække, så risikoen for, at der sker kortslutninger og skader på kabler m.m., minimeres.

Test på udvalgte transformerstationer
I første omgang har selskabet valgt at teste på transformerstationer, fordi det, ifølge Jan Hvid Schmidt, elinstallatør i ELRO, netop er her, at driftsikkerheden skal være i top.

- Her kan det vise sig, at Leca® letklinkerne kan have en effektiv effekt, siger Jan Hvid Schmidt og understreger, at det vil være både nemmere og billigere, hvis det viser sig, at Leca® letklinker har en forebyggende effekt mod kortslutninger og skader i bunden af stationerne. Og så kan man måske også undgå at banke betonen op i bunden og lægge ny beton, hver gang kabler, skal repareres eller udskiftes!

Let og enkel løsning

ELRO’s forsyningsområde dækker et areal på 1.560 km2 med mere end 100.000 indbyggere i seks kommuner i Østjylland. I dette område er der 2.000 transformer- stationer. Og med så mange stationer i deres forsyningsområde, er det nemt at forestille sig, hvis ELRO vælger at anvende Leca® letklinker efter testperioden, at selskabet både kan spare tid og penge! Og ligeledes kræfter, da Leca® letklinker er et meget let produkt, der er nemt at håndtere for medarbejderne.

FAKTA

Leca® letklinker i bunden af styreskabe og transformerstationer kan afhjælpe…

  • ...fordampning af jordfugt og kondensfugt i skabene og stationerne
  • …at mus, rotter og andre gnavere flytter ind i skabene og stationerne
  • …gnaveskader fra gnavere på bl.a. kablerne i skabene og stationerne
  • …kortslutninger som følge af snegle indvendigt i skabene og stationerne
  • …grøn vækst i bunden af skabene og stationerne