Restaurering af Tinghuset ved Voergaard Slot fortsætter

PrintKlik her for at sende siden til en ven

Der er gang i restaureringen af det gamle tinghus – en proces, der udfordrer både rådgiverne og håndværkerne.

Allerede under de indledende opmålinger af huset konstaterede arkitekten Øjvind Jørgensen fra ARKINORD A/S, at huset gennem mange år havde sat sig over 50 cm i den sydlige ende.
Ingeniørfirmaet COWI blev derfor tilkaldt. På byggepladsen har COWI gennemført geotekniske boringer for at få fastlagt årsagen samt for at kunne træffe de bedst mulige beslutninger på det helt rigtige grundlag.


Leca® aflaster den sætningsgivende undergrund

Snittegning: Bemærk det metertykke Leca®-lag med den lastfordelende betonplade, der er udstøbt på laget.
Som det fremgår af fotoet, er en lastfordelende og dobbeltarmeret betonplade nu støbt. Håndværkerne skal nu i gang med at indbygge de gamle kampesten (syltsten).
En af Tinghusets gamle kampesten (syltsten).

Ingeniør Carsten Steen Sørensen fra COWI kom frem til en løsning på sætningsproblemet. Løsningen gik ud på at gennemføre en aflastning af den sætningsgivende undergrund ved at udskifte et metertykt lag overjord med det lette materiale Leca® 10-20 og herpå støbe en kraftig lastfordelende betonplade. 

I praksis var det først meningen, at Leca®-laget skulle indbygges i delsektioner under huset. Samtidig overvejede man også at løfte hele huset.
Men entreprenøren JE BYG ApS indså hurtig, at det bedst kunne betale sig at nedtage bindingsværkshuset og dernæst udskifte jorden med Leca® og støbe den lastfordelende betonplade på lag af Leca®.

Følg med i næste del af restaureringsfasen
Næste gang vi bringer nyt fra Tinghuset Voergaard på vores hjemmeside, vil vi fortælle om, hvordan de store kampesten (syltsten) indmures ved fundamenter.

Fakta om Leca® anvendt til Tinghuset

  • Leca® 10-20 vejer tørt 215 kg/kubikmeter, så hver gang en kubikmeter jord udskiftes med Produktet, aflaster undergrunden med ca. 1300-1400 kg per kvadratmeter.
  • Leca® - anvendt til dette formål - kaldes letfyld eller kompensationsfyld og bruges også ved nybyggerier, hvor den bærende undergrund ikke er for god.
  • Leca® 10-20 er et meget robust kapillarbrydende, drænende og isolerende materiale, som fremstilles af ler fra den danske undergrund, og som brændes i roterende ovn ved ca. 1150 grader.

  • Leca® 10-20 tåler frost, fugtigt miljø og ikke mindst de jordbakterier, som findes i terrændæk. Herudover kan det tåle forholdsvis høje belastninger.