Tinghuset står snart fikst og færdigt

Print Klik her for at sende siden til en ven

Sommeren står i fuldt flor ved Voergaard Tinghus ved Dronninglund i Vendsyssel, hvor der stadig er gang i det udfordrende restaureringsprojekt af det gamle Tinghus.

De flittige murere har i den seneste tid haft lynende travlt med at kalke tinghusets indvendige mure på i alt 150 m2.  De indvendige mure er nu færdigkalket og ser smukke og indbydende ud. Til denne opgave har vi leveret Sandkalk, Kalkvand og Kulekalk.


I øjeblikket er tømrerne i fuld gang med at lave loft og lægge gulv samtidig med, at der laves handicaptoilet og køkken.

Facadeløsninger, der sikrer mod fugt og råd

Mureren er i fuld gang med at sandkalke de indvendige mure.
Mureren er i fuld gang med at sandkalke de indvendige mure.

Det er vigtigt, at både køkken og toilet holdes absolut frostfrie. Derfor har man valgt at isolere med vores Weber Facadeløsning på de indvendige vægge. På de udvendige vægge i de to rum er der valgt en Weber facadeløsning Serpomin med 80 mm isolering. På den udvendige væg med bindingsværk bliver det den ventilerede udgave - Weber facadeløsning Serposol. Begge løsninger afsluttes med
weber.pas.461 Silikatpuds i en hvid nuance. Grunden til, at det er den ventilerede Weber facadeløsning Serposol, der er valgt til de udvendige vægge i de to rum, er, at man ved denne løsning undgår fugt og dermed risiko for råd i bindingsværket.  

Murværket skal tørre op, før der kalkes

Den udvendige behandling af murværket venter man med til september måned. Det skyldes, at murværket så kan nå at tørre, så man undgår fugtskjolder på den farvede kalkede overflade.
Produkterne, der skal anvendes i september er Kalkvand, Indfarvet Sandkalk og Indfarvet Kalk til afsluttende kalkning. Den smukke mørkerøde farvede kalk, meget lig den oprindelige farve - er bestilt hos vores afdeling i Karlstrup klar til brug i september, når sommeren går på hæld.

Kom til indvielse og oplev det smukke resultat

Også påfuglen på Voergaard Slot er stolt over det nye Tinghus.

Vi vil gerne invitere dig og din familie til Indvielsen af Voergaard Tinghus - torsdag den 1. juli 2010 kl. 15.00Klik her og se invitationen. Ved indvielsen kan du opleve det næsten færdige Tinghus, som er spækket med vores produkter, og som blot mangler at blive kalket udvendigt. Og når du bliver sulten får du selvfølgelig gratis pølser og sodavand fra vores Weber pølsevogn, der jævnligt besøger landets byggepladser.  

Hvis du ikke kan komme forbi til Indvielsen, kan du i stedet opleve tinghuset i forbindelse med de populære Middelalderdage i uge 29 på Voergaard Slot – det smukke renæssanceslot som - tinghuset ligger lige over for. På Middelalderdage kan du opleve, hvordan livet så ud og blev levet i Middelalderen.