Om Weber

Print Klik her for at sende siden til en ven

Saint-Gobain Weber A/S - din levarandør af naturlige byggeprodukter 

Weber er en del af Saint-Gobain, som er en af verdens 100 største industrikoncerner.  
I Weber leverer og producerer vi Premix- og Leca® produkter samt Premix-udstyr fra ca. 200 fabrikker verden over. 
Vi er mere end 10.250 medarbejdere i 35 lande og bidrager til en årsomsætning på ca. 2,5 mia. euro.


Vi producerer og leverer produkter, løsninger og udstyr fra fabrikker verden over og er en af byggebranchens største og mest erfarne leverandører af mineralsk baserede byggematerialer.
Alle vores produkter er fremstillet af naturlige råstoffer som ler, sand, kalk og cement. Vi mener nemlig, at det bedste byggeri er det, som både er i harmoni med mennesker og miljø. Vi forsøger derfor at skabe balance mellem materialer, miljø og de mennesker, der skal bo og arbejde i de færdige bygninger.
Inden for dette område satser vi målrettet på at opsamle knowhow og produktudvikle vores løsninger.

Om Weber

Weber er kendt som førende leverandør af kvalitetssikrede løsninger til byggeriet, udviklet i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.

Vores sortiment omfatter specialprodukter og løsninger til:

  • fundament
  • terrændæk
  • kældervægge
  • fugtisolering
  • opmuring
  • pudsning og overfladebehandling
  • facadeisolering
  • gulvopbygning
  • vådrum
  • vandtætning
  • fliseopsætning
  • restaurering
  • fugtregulering
  • betonrenovering

Sortimentet anvendes til såvel nybyggeri som renovering samt til professionelle og til "gør-det-selv-folket" og forhandles i tømmerhandler og byggemarkeder over hele landet.

Som en del af Saint-Gobain har vi både lokalkendskabet og det globale netværk, der gør, at vi kan tilbyde opdateret international byggeviden, stor knowhow og professionel rådgivning.

Weber er certificeret på kvalitet og miljø i henhold til DS/EN ISO 14001 og DS/EN ISO 9001.

Byg med viden

Webers historie kan føres tilbage til 1902, og virksomheden besidder i dag stor viden og erfaring med hensyn til byggematerialer. Den erfaring og viden, der gennem årene er opsamlet i organisationen, bliver løbende brugt til at udvikle Webers produkter og de løsninger, produkterne indgår i.

Weber tilbyder derfor ikke alene byggematerialer af høj kvalitet. Vi overfører medarbejdernes viden og erfaring til byggeløsninger, der lever op til tidens krav om fleksibilitet, kvalitet og miljø.

Forskning og udvikling

Byggebranchen er altid i forandring. Der sættes nye standarder, lovgrundlaget styrkes, og behov ændrer sig. Hos Weber er forskning og udvikling et strategisk indsatsområde. Virksomheden ønsker at være først med det sidste og - ikke mindst - det bedste. For Weber er ændringer en udfordring, og virksomheden er helt i front, når ændringer skal udmøntes i nye produkter og tilpassede løsninger.

Weber har et solidt og vidtforgrenet teknisk bagland, der råder over branchens bedste dokumentation. Egne laboratorier kontrollerer produkter og produktion i alle processer og sikrer, at Weber altid lever op til nationale og internationale kontrolordningers normer og krav.

Weber har desuden samarbejde med markedets dygtigste materiale- og procesforskere med henblik på at skabe nye og endnu bedre byggeløsninger.

Salg og service

Weber-produkter forhandles gennem tømmerhandler og byggemarkeder overalt i Danmark. Blokke og klinker samt tørprodukter i silo og løs vådmørtel leveres direkte på byggepladsen fra Webers fabrikker.

Salgsafdelingen yder råd og vejledning om valg af produkter og udførelse af arbejdet.