INFORMATION OM BRUG AF COOKIES PÅ WEBER.DK
Cookies hjælper os med at levere den bedste mulige weboplevelse til dig. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du samtidigt vores brug af cookies. Læs mere om brugen af cookies her

Weber Saint-Gobain - Official website of the company

Hammershøj Teglværk – innovative løsninger i tegl

Hammershøj facade

 

Randers Tegl indvier nye faciliteter med plads til fremtiden 

Efter 14 måneders intenst arbejde står det nye fyrtårn hos Randers Tegl i Tjele klar med 5000 m2 til produktion og administration.

Hammershøjs Teglværk i Tjele har været en del af Randers Tegl siden 1953, og er en central spiller i produktionen af tegl til det danske og udenlandske marked. I ønsket om at integrere bjælke- og overliggerproduktionen med produktionen af tegl, gik teglproducenten i gang med det omfattende byggeri i juli 2016.

Nyt videnscentrum

Weber leverede mørtlerne til det nye byggeri, der med en række state-of-the-art løsninger rummer tegnestue, showroom, administration og 4000 m2 til bjælke- og overliggerproduktionen. Der var stor fokus på at finde de rette mørtler til byggeriet, og samtlige mørtlers vandholdevne og levetid blev derfor nøje sammenholdt med murstenenes sugeevne for at sikre den bedste kombination.

”Med det nye byggeri demonstrerer vi en række utraditionelle anvendelser af tegl. Det er vigtigt for os, at det er med til at inspirere og vækker interessen for det murede byggeri. Samtidigt med at det er et kvalitetsbyggeri, som kan stå distancen mange år frem i tiden. Mørtlerne fra Weber har været en vigtig del af byggeriet både set ud fra en æstetisk og en byggeteknisk synsvinkel”, fortæller Teknisk chef for Randers Tegl, Claus Christiansen.

Det er teglvirksomhedens ambition, at byggeriet skal være med til at skabe et nyt videnscenter for teglbranchen, samtidigt med at det skal sikre bedre rammer for medarbejdere og produktion.

Den klassiske danske mursten

Det blev Cubo Arkitekter A/S, som løb med projektet, og at valget faldt på netop dem, var ikke nogen tilfældighed;

”Cubo Arkitekter havde en rigtig god forståelse for vores materiale, og deler en fascination af de mange muligheder, som tegl åbner op for. De var derfor et naturligt valg for os”, fortsætter Christiansen.

Projektet tog udgangspunkt i en stabling af fire klassiske mursten, der blev skaleret med en faktor 92, for at gøre dem beboelige. Cubo Arkitekter formåede derved at opretholde de oprindelige forhold mellem længde, højde og bredde, samtidigt med at de bevarede den let genkendelige reference til den klassiske danske mursten. På den måde kom byggeriet til at fremstå som en naturlig reference til teglvirksomhedens egen produktion, samtidigt med at det er med til at vise, hvad man kan opnå med teglbyggeri i dag. 

Weber FM5

Rasmus Jakobsen A/S, Grenaa, stod for opmuringen med 16 forskellige facadestenstyper fra Randers Tegl og 9 indfarvede funktionsmørtler fra Weber;

”Vi har helt bevidst ønsket et resultat, hvor man visuelt kan danne sig et billede af, hvor stor betydning mørtlen, og ikke mindst murstensforbandtet, har for den færdige murværksfacade. Samarbejdet med Rasmus Jakobsen, Grenaa, har i denne forbindelse været en sand fornøjelse, og vi kan roligt sige, at resultatet også taler for sig selv!”, tilføjer Christiansen.

Webers mørtelvælger blev brugt gennem hele projektet til at sikre, at alle anvendelsestekniske forhold og krav til styrke og norm blev overholdt. 

Unikt indblik

Med en ambition om at skabe et nyt videnscenter for teglbranchen, vil Hammershøj Teglværk åbne dørene for alle interesserede med guidede ture og undervisning fra nogle af branchens dygtigste folk. Som gæst på teglværket vil der være mulighed for at få et unikt indblik i hele processen; fra ingeniørens bord til en højt specialiseret produktionsproces af en række teglprodukter.

FAKTA

Bygherrer:
Randers Tegl A/S.

Ingeniør:
Viggo Madsen A/S

Arkitekter:
Cubo Arkitekter A/S

Udførende:
Rasmus Jakobsen A/S, Grenaa

Lokation:
Tindbækvej 16, 8830 Tjele

Type af opgave:
Nybyggeri

Anvendte produkter

Mørtel:        

Stentyper:   

LM 1093       

RT 151, RT 515

LM 1176       

RT 157          

LM 1202

RT 550, RT 575                  

LM 4314       

RT 572          

N   1176

RT 531          

N   1202       

RT 542, RT 547

Skrabe LM    

RT 452, RT 454

Børstet LM   

RT 571

Skrabe N

RT 307, RT 570, RT 573

Administration og produktionsbygning
Foyer billede 1 Hammershøj
Foyer billede 2 Hammershøj
Produktionsbygning hammershøj
Showroom
 

Case stories